Valget den 1. 2026 bliver det første i Det Jødiske Samfunds historie, der gennemføres digitalt. Grundlaget findes i vedtægternes § 6, stk. 3, som giver mulighed for internetbaseret valg – på den betingelse, at der samtidig er mulighed for brevafstemning.Selve beslutningen blev truffet på delegeretforsamlingens møde den 18. september 2025.
Valget gennemføres af firmaet Lumi, der leverer digitale afstemningsløsninger, og som har stor erfaring med at gennemføre dem let, sikkert og troværdigt. Der vil blive brugt MitID til at identificere sig med.
Valgsystemet åbner den 17. november og lukker den 1. december kl. 16.
Det er en forudsætning for at kunne deltage, at Det Jødiske Samfund har korrekte og opdaterede kontaktoplysninger. Du kan selv tjekke dine kontaktoplysninger på mit.djs.dk
Undtagelser
Medlemmer, der er fritaget fra digital post eller ikke har MitId, får mulighed for at brevstemme. I givet fald skal du ringe til kontoret – 3312 8868 – i åbningstiden eller skrive en mail på kontakt@djs.dk senest torsdag den 1. oktober.