Ved dødsfald kontaktes:
overrabbiner Jair Melchior på telefon 40435366 og e-mail jm@djs.dk
eller bedemand Peter Thylander på e-mail bedemand@djs.dk.
Dette gælder alle efterladte der skal stå for en jødisk begravelse, uanset om den afdøde var medlem eller ikke medlem af Det Jødiske Samfund. Begravelse foregår på Mosaisk Vestre begravelsesplads, Vester Kirkegårds Alle 11, 2450 København V.
Sådan planlægges begravelsen
Rabbineren og bedemanden vil i samråd med de efterladte mødes og fastlægge tidspunkt for begravelsen.
Kistebegravelse er mest almindelig i jødisk tradition, men der er også mulighed for at nedsætte urner på Mosaisk Vestre Begravelsesplads.
Praktik før og under begravelsen
Bedemanden står for alt praktisk før og under begravelsen og taler med de pårørende om den nødvendige dokumentation. Bedemanden vil sørge for anmeldelser etc. samt kiste, transport og klæder.
Det er en gammel jødisk tradition at have begravelsesselskaber, som tager sig af omsorgen for afdøde og begravelsen. Kontakt til begravelsesselskabet sker også gennem bedemanden.
Når den afdøde er en mand, bedes de efterladte medbringe hans tallith, bedesjal, til rabbineren. Det vil blive svøbt om afdøde i kisten.
Afregning for bedemandens arbejde faktureres sammen med begravelsen.
Betaling for begravelse – medlemmer af Det Jødiske Samfund
Udgiften for begravelser / urnenedsættelser for medlemmer er pr. 1. januar 2026 (anslået):
· Bedemandsomkostninger anslået 21.000
· Begravelse ved første i dobbeltgrav 38.600
· Begravelse i enkeltgrav 30.200
Disse udgifter faktureres af Det Jødiske Samfund. Hvis du har spørgsmål om afregning af begravelser kan du kontakte økonomichef Reinhard Sværke-Jessen på rsj@djs.dk
Betaling for begravelse – ikke-medlemmer og nyindmeldte i Det Jødiske Samfund
Der gælder særlige forhold hvis afdøde ikke var medlem, eller hvis afdøde har været medlem mindre end 12 år før dødsfaldet.
Hvem kan blive begravet jødisk?
Alle jøder kan blive begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads.
Hvis afdøde ikke var medlem af Det Jødiske Samfund gælder også særlige forhold. Der gælder også særlige forhold for nyindmeldte. Læs her…
Vedligeholdelse af Mosaisk Vestre Begravelsesplads:
Den Unge Gartner anlægger og vedligeholder gravstederne på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Gartneren kan kontaktes på telefon: + 45 44 99 54 80 eller e-mail: dug@dug.dk
Yderligere oplysninger ved henvendelse til Det Jødiske Samfund på 3312 8868
Andet
Vedtægter for Mosaisk Vestre Begravelsesplads marts 2017